Institutionens pædagogik

I Vietnam tager det 3 år at uddanne sig som “teacher”, hvilket er deres pendant til vores pædagog I Danmark. Det første halvandet år går med at lære sange, lege og hvad der ellers forventes af dem som teachers. Sidste halvandet år er en praktikperiode, der foregår I 3 forskellige institutioner. Her evalueres man af det faste personale på institutionen. Uddannelsen lægger mest vægt på praktisk læring og ikke så meget teori, som I den danske uddannelse. I vores børnehave arbejdes der sammen tværfagligt. Dvs. At udover de faste lærere, kommer der nogle fra et “center” med speciale I børn med nedsat funtionsevne. Disse lærere har som sådan ikke en anden uddannelse, men har lavet speciale inden for dette område. Nogle lærere tager yderligere to år på universitetet som en overbygning. Dette giver mere i løn, og andre jobmuligheder.  Overbygningen betales dog af egen lomme.  Der kommer også folk udefra med speciale I dans, kung fu, musik og billedkunst.
Børnehavens pædagogik beskriver de som proces-orienteret fremfor resultatorienteret. Dette kan man dog stille spørgsmålstegn ved, da det meste af undervisningen går med at øve shows og lave udstillingsting så forældre kan se “resultater”. Regeringen har ved lov vedtaget hvilke mål der skal være opfyldt på et skoleår. Det er op til institutionen selv at planlægge hvordan disse mål nås.  Der afholdes “teachers day” sidst på året hvor lærernes arbejde vurderes. Hvis de ikke har udført det ordentligt, kan de blive sat ned i løn. Der kommer folk fra højere instanser og vurderer lærernes arbejde. Ligeledes er det meget vigtigt for børnehaven, hvordan de ser ud udadtil. Hvis en lærer f.eks vejer lidt for meget, gør de andre lærere meget ud af, at få læreren til at tabe sig, da man hernede mener at lærernes personlige udseende også afspejler skolens faglighed. 

Min børnehave er meget skoleorienteret. Man kan sige at de her lærer børnene det samme som man i Danmark ville lære i 1. Klasse. Det handler mest om at de skal være klar til at starte i skole som 6-årige. Derfor er det meget tal og bogstavlæring og ikke så meget sociale kompetencer, der er fokus på.
Pædagogikken er virker til at være sat år tilbage i forhold til danske standarder. Derfor ses stadig tvangsfodring (børnene skal spise op og bliver madet af de voksne), mild fysisk afstraffelse og trusler såsom at lærerne ”sladrer” til forældrene. Her, i Vietnam,  findes heller ikke venstre-håndede elever. Børn tvinges til at skrive med højre hånd, som det var tilfældet i Danmark til op i 70’erne. Jeg er selv venstre-håndet, og jeg har derfor været ekstra nysgerrig på dette punkt. Lærerne fortæller, at de ikke mener at det kan sætte barnets udvikling tilbage når de tvinges til at skrive med højre hånd. 
De under- samt overvægtige børn tages hver dag ud af klassen for at deltage i ekstra motion. De trænes så på legepladsen, hvor de får fysiske opgaver (f.eks at slæbe en sandsæk igennem legepladsen) som skal løses. Man ser dog imidlertid ikke på kosten i denne sammenhæng. 
Alt i alt synes jeg dog, at lærerne er dygtige til at ”styre” 35-40 børn i et meget lille klasselokale. 2 klap i hænderne fra lærerens side skaber øjeblikkeligt ro. Jeg er imponeret over hvor mange forskellige faste aktiviteter de har til børnene, men ligeledes er jeg mindre imponeret over, at den frie leg er nærmest ikke eksisterende.
Generelt kan man sige, at det for børnene handler om at være stille og høre efter, når læreren taler. Alt er voksenstyret, både leg og læring, og det handler mest om at skabe resultater. Jeg kan godt savne at børnene for lov til være medbestemmende til dagens aktiviteter og i det hele taget lærer sig selv og hinanden at kende på egen hånd. Men hverdagen er så præcist skemalagt, at der ikke er tid til det. 

En hverdag i Vietnam

En almindelig dag her I Hanoi, starter med at vækkeuret ringer 6:30.
Efter bad og morgenmad går jeg på arbejde i Cau Giay på Hoang Quc Viet. Jeg har, efter de første 2 uger, valgt at bo på et hotel der ligger lige ved siden af børnehaven. Dette dels pga den voldsomme trafik hernede, men også pga et meget mere tiltalende kvarter. 

Når jeg møder ind på arbejdet klokken 7:45, starter vi med morgengymnastik, sammen med børnene. Dette foregår på Hoa Thuy Tien’s udendørs legeplads og alle børn deltager. Derefter går man i sin klasse og deltager i dagens aktiviteter. Om formiddagen er det gerne Engelskundervisning, opgaver i computerrummet, matematik eller læring af bogstaver og udtale. 

Kl 10:30 er det frokosttid og børnene får serveret et måltid bestående af ris, lidt kød, og suppe. Fra 11:00 til 14:00 holder jeg pause. I pausen spiser vi frokost (lavet af børnehavens køkkenpersonale) og ellers er der rig mulighed for at gå ud i byen. Ofte bliver pausen dog brugt på at sove i engelsklokalet, sammen med køkkenpersonalet. 

Klokken 14.00 møder jeg i min klasse igen, hvor børnene får serveret eftermiddagsmåltid. Dette varierer mellem kage, frugt, mælk og grød. Resten af eftermiddagen går igen med undervisningstimer. F.eks. Kung Fu, Dans eller Tegning. Ofte øves der på et show som senere skal fremvises for forældre. Den sidste halve til hele time er der legetime, med lego, klodser og hønseringe. 16:45 har jeg fri og tager hjem på mit hotel. 

Her går aftenen med at gå ud og spise, se film, læse, snakke med familie/venner i Danmark eller lign.Sommetider tager jeg ind til den gamle by. Da jeg er den eneste studerende hernede, har jeg meget tid for mig selv., hvilket hurtigt bliver ensomt. Min vejleder Ha, er dog rigtig sød til at tage mig med på gåture, ud at se byen og få en øl.Weekenderne kan bruges på ture til Sapa, Halong Bay eller andre byer i Vietnam.

Mors dag i Ha noi

Idag var det Mors dag.
Og børnenes forældre kom med blomster til mig, fordi de synes det var synd at jeg ikke kunne være sammen med mine egne børn.
Mors dag, i Vietnam, er en stor dag. Børnene øver i ugevis på et stort danse-show, som mødrene inviteres til at komme og se.
Denne dag er også meget vigtig for lærerinderne i børnehaven, da forældrene hernede mener, at børnenes danse-indsats afspejler lærerindernes dygtighed. Derfor er der blevet arbejdet hårdt på at lave et flot show for forældrene - og det lykkedes.

Velkomst

Mandag den 12. Oktober var min første dag i Hoa Thuy Tien practical Kindergarten.
Jeg skulle møde klokken 7.45, men var der næsten 20 minutter før tid.
Jeg blev udenfor børnehaven mødt af min vietnamesiske vejleder Ha, som bød mig velkommen.
Vi stod og talte sammen et stykke tid, hvorefter hun bød mig ind på legepladsen.


Der stod samtlige 450 børn i børnehaven, samt alle lærerne, med danske og vietnamesiske flag.
Børnene råbte "velkommen" og "jeg elsker dig" på dansk.
En pige, fra min kommende klasse, kom og gav mig en, af børnene, hjemmelavet Hawaii-krans om halsen samt en buket blomster.
Derefter blev der taget billeder af mig med hvert klassetrin.
Det var altsammen meget overvældende - en fantastisk velkomst.


Herefter gik børnene ud i deres klasser, og jeg blev inviteret på the og frisk frugt hos forstanderinden på skolen.
Hun bød mig også hjerteligt velkommen og spurgte meget interesseret ind til mig liv, mine interesser og familie. Herefter gjorde hun det meget klart, at alle på skolen ville gøre deres bedste for at få mig til at føle mig hjemme.
Herefter blev jeg fulgt op til min klasse, hvor børnene ventede med kram og kys. En helt igennem fantastisk modtagelse i børnehaven.