Institutionsbeskrivelse

Institutionsbeskrivelse. 


Hoa Thuy Tien practical kindergarten er en mellemstor børnehave (sammenlignet med andre børnehaver i Hanoi) der ligger på en stor gade kaldet Hong Quoc Viet, lidt vest for den store West Lake sø. Børnehaven har ca. 450 børn fordelt på 10 stuer. 4 af stuerne er for de store børn, og jeg er tilknyttet den ene, A4. 

Derudover er der 6 stuer med de mindre børn. Hver stue har tilknyttet en primærlærer samt en støttelærer, og antallet af børn kan variere fra 38 til 50 børn, alt efter stuens størrelse og børnegruppens sammensætning. Udover de i alt 25 lærerinder er der 3 engelsklærerinder hvoraf den ene er min kontaktperson og vejleder, Ha. 


Børnehaven har også tilknyttet dets egen køkkenpersonale. Her er der 3 mandlige kokke samt 8 kvindelige køkkenassistenter. I administrationen er der ca. 4 ansat der styrer alt fra løn til børnehavens generelle budget. Dette er i hovedtræk de faste ansatte i Børnehaven, men der bliver også brugt lærere udefra med forskellige specialer. Der kommer bl.a. to  Kungfu lærere, en danselærer, en musiklærer samt en billedkunstlærer.


Huy Thuy Tien Kindergarden tilhører national college education, som har i alt 3 børnehaver under sig. Børnehaven får støtte fra staten, men er også delvist forældrebetalt. Børnehaven er i princippet selvstyret. Altså må de selv bestemme hvordan og hvad pengene bruges til, bare det sker inden for budgettets grænser. Dvs. hvis de f.eks. skal ud og kæbe nyt legetøj skal de ikke spørge om lov fra højere instanser.


Børnehavens formål i samfundet er lidt svær at beskrive. Selvom de siger at den er for alle børn i Hanoi, er det tydeligt at det kun er de mere velstillede forældre der har råd til at have deres børn gående. Deres overordnede mål for børnene er at tage sig godt af dem i dagligdagen samt gøre dem parat deres skolestart omkring de 6 år. De udtrykker selv at hele filosofien på stedet handler om at vurdere processen i deres arbejde, ikke resultatet. Dette kan man dog stille sig lidt undrende overfor, da størstedelen af arbejdet handler om at lave resultater der kan vises for forældrene og de højere instanser.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar