Refleksioner inden afrejse

Refleksioner inden afrejse til Vietnam. 

Siden jeg startede min pædagog-uddannelse har jeg haft lyst til at tage mit praktik-ophold i udlandet. Da jeg er merit-studerende, har jeg kun 7 ugers praktik og det er ganske kort tid at være i så langt væk, men jeg glæder mig over at kunne komme afsted. 
Planen var, at jeg skulle til USA, men da visum-ansøgningen til at arbejde med børn under 8 år, ikke var mulig, blev det i sidste øjeblik arrangeret at jeg skal til Vietnam. 

Jeg har gjort mig mange tanker om Vietnams pædagogik, og har læst mange blogge fra tidligere studerende. Selve arbejdet, der starter d. 12 oktober, er jeg da en smule nervøs for. Hvordan vil de tage imod mig? hvor godt kan jeg kommunikere og hvordan forholder børnene sig til mig? 
Det er selvfølgelig spørgsmål der fylder meget, men med de ting jeg hører fra de forskelige vejledere, og læser fra tidligere studerendes blogge, er det kun søde mennesker der vil gøre alt for at jeg har det godt under mit ophold. 
Derudover må man tage tingene som de kommer, og så skulle hverdagen gerne blive helt normal efter et par uger akkurat som i en dansk praktik. 
Det er svært at sige hvor meget faglig viden jeg kan lære eller give fra mig, da det er uvist hvor meget engelsk de taler, så det tager jeg som det kommer. På tidligere studerendes blogge har jeg set mange kommentarer om at børnene nærmest tvangsfodres samt at fri leg ikke eksisterer i de vietnamesiske børnehaver. Disse, set med danske øjne, problematikker har jeg også gjort mig mange tanker om

Mine generelle mål eller forventninger til denne udlandspraktik er at jeg udvikler mig som person. Det at lære en anden og fattigere kultur at kende, gør forhåbentligt at jeg sætter større pris på det jeg 
har i Danmark. Jeg håber også at jeg, som person, bliver mere åben over for andres holdninger, tankegange og måder at gøre tingene på. 
Selvom Vietnam er et fattigt land, (dog i rivende udvikling), mener jeg også at de har en masse at
lære mig, om måden at imødekomme andre mennesker på. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar