torsdag den 22. oktober 2015

En hverdag i Vietnam



En almindelig dag her I Hanoi, starter med at vækkeuret ringer 6:30.
Efter bad og morgenmad går jeg på arbejde i Cau Giay på Hoang Quc Viet. Jeg har, efter de første 2 uger, valgt at bo på et hotel der ligger lige ved siden af børnehaven. Dette dels pga den voldsomme trafik hernede, men også pga et meget mere tiltalende kvarter. 


Når jeg møder ind på arbejdet klokken 7:45, starter vi med morgengymnastik, sammen med børnene. Dette foregår på Hoa Thuy Tien’s udendørs legeplads og alle børn deltager. Derefter går man i sin klasse og deltager i dagens aktiviteter. Om formiddagen er det gerne Engelskundervisning, opgaver i computerrummet, matematik eller læring af bogstaver og udtale. 

Kl 10:30 er det frokosttid og børnene får serveret et måltid bestående af ris, lidt kød, og suppe. Fra 11:00 til 14:00 holder jeg pause. I pausen spiser vi frokost (lavet af børnehavens køkkenpersonale) og ellers er der rig mulighed for at gå ud i byen. Ofte bliver pausen dog brugt på at sove i engelsklokalet, sammen med køkkenpersonalet. 

Klokken 14.00 møder jeg i min klasse igen, hvor børnene får serveret eftermiddagsmåltid. Dette varierer mellem kage, frugt, mælk og grød. Resten af eftermiddagen går igen med undervisningstimer. F.eks. Kung Fu, Dans eller Tegning. Ofte øves der på et show som senere skal fremvises for forældre. Den sidste halve til hele time er der legetime, med lego, klodser og hønseringe. 16:45 har jeg fri og tager hjem på mit hotel. 

Her går aftenen med at gå ud og spise, se film, læse, snakke med familie/venner i Danmark eller lign.Sommetider tager jeg ind til den gamle by. Da jeg er den eneste studerende hernede, har jeg meget tid for mig selv., hvilket hurtigt bliver ensomt. Min vejleder Ha, er dog rigtig sød til at tage mig med på gåture, ud at se byen og få en øl.Weekenderne kan bruges på ture til Sapa, Halong Bay eller andre byer i Vietnam.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar